mandag den 7. november 2011

BPD1: Chicken Nam Nam

 

Jeg får indimellem de her impulser, hvor jeg bliver helt vildt inspireret til at være kreativ i køkkenet – det sker gerne om lørdagen. Jeg vågner op rigtig lækkert inspireret, og så bliver der handlet og kokkeret.

Min kyllingeret opstod på een af de her dage, og er testet et par gange på familien, og senest på GN tøserne:)))

Jeg har inddelt det i “Ingredienser” og “steps”, da sådan en hjemmelavet ting kan være lidt svær at forklare:

INGREDIENSER – STEP 1:
1-1,5 kg Kyllingebryst/filet
Krydderier: Tandoori Spice, Hvidløgspeber, salt og peber
Oliven olie – a good dash of good olive oil!

Kom rigeligt af alle krydderier i en morter og knas dem godt- tilsæt oliven olie.
Vend kyllingen heri.

INGREDIENSER – STEP 2:
2 spsk. Chilisauce
2 spsk. Akaciehonning
Parmesan
1 ds. hakkede tomater

Kom lige dele honning og chilisauce på en varm pande.
Vent til det er smeltet sammen, kom derefter kyllingen på og luk kødet.
Kom derefter kyllingen op i et ovnfast fad og drys med parmesan, mens det er varmt.
Blend hakket tomat og en lille smule chilisauce og hæld på kyllingen.

INGREDIENSER – STEP 3:
1 pk bacon, skåret i små stykker
1 stort, hakket løg
1 bk. champignon i skiver
1 bdt. hakkede forårsløg
1 squash i tern
1 pk chorizopålægsskiver i tern
Frisk Timian
1/4-1/2 l Piskefløde
½ fl. Hvidvin
1 Hønsebouillonterning
Saften af ¼ citron

Steg bacon, tilsæt og blanchér løgene, dernæst champignon.
Herefter tilsættes timian, squash og forårsløg.
Kom chorizo i, efterfulgt af hvidvin, citronsaft og bouillonterning.
Lad simre kort og tilføj piskefløde.
Hæld hele herligheden ovenpå kyllingen så det dækker i et jævnt lag.

25-30 min i forvarmet ovn v 200° varmluft.

Servér med ris eller spinat båndpasta, og et godt brød til.

VELBEKOMME!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar