Da jeg var teenager havde jeg en veninde, som jeg lavede musik med. Vi var ude at optræde…bare hende og jeg, med vores guitarer og hjemmebaksede sange om fred og atomkraft….hehe.
Hele hendes familie var vegetarer, og jeg husker at vi engang vi en fantastisk hjemmelavet suppe hos dem. Jeg har drømt og ledt efter denne suppe, eller noget der bare lignede lidt, lige siden.
For et par uger siden, faldt jeg over denne, under en surfetur på nettet – og den så så lækker ud, at jeg bare måtte lave den.
Hurra for det, for den er S.K.Ø.N…..og nem ikke mindst.
Og nu er den anden rent glemt, for denne er min drømmesuppe <3!
VEGGIE SOUP!
1 løg i tern
2 fed hvidløg, hakket
1 sød kartoffel, skåret i 2 cmtern (valgfrit, hvid eller rød kartoffel)
2 gulerødder, skåret i 2 cm stykker
2 stilke selleri i tern
1 kop(ca 250g) majs
2 kopper (ca. 500g) frosne eller friske grønne bønner
1 ds hakkede tomater
2 dåser baked beans, drænet og skyllet
2 grøntsagbouillon terninger
1 liter vand
1/2 tsk knust rød peber flager, eller efter smag (kan erstattes med cayennepeber)
1 laurbærblad
1/8 teskefuld allehånde
1 tsk paprika
1/2 tsk sort peber
Salt til at smage til med.
Grønsagsterningerne opløses i vandet og alle ingredienser hældes i en stor gryde.
Lad det stå og småsimre i en 8-9 timer eller indtil gulerødderne er møre.
Alternativ!
1.Suppen kan blive “spices” op med kyllingekød i tern, hvis man ikke er til kødløs mad:)
2. En tykkere suppe, fås ved at fjerne 2,5 dl suppe (væske og veggies), og kombinere med 1-2 spsk mel eller majsstivelse.Dette blendes/pureres og skal tilbage i gryden. Brug en gaffel til at blande jævningen i suppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar