Ind i mellem al øfferiet, bliver man nødt til at spise sig lidt glad… i fisk
Jeg havde handlet ind til det, sådan per gefühl, men havde ikke rigtig nogen opskrift. Typisk mig!
Men her kommer min nye køkkenbuddy, Heston (aka Speedston, når han løber) ind i billedet.
Tjek evt. lige hans spritnye blog, med al den lækre mad han kan lave
Et opkald, og straks er jeg mange nye informationer og ideer rigere.
Laks i Butterdej
1 pk Butterdej
2 æggeblommer
Laks til at dække bunden ( jeg har brugt 10 lakseportioner fra Netto)
1 porre
1 rødt æble
Spidskål (tilsvarende mængde som porre)
Smør
Parmesan
Mozzarella
Citron
Salt, peber, citronpeber,timian.
Til at starte med, rulles butterdejspladerne ud til dobbeltstørrelse, og dækker bunden og siderne i et ildfast fad. Der hænger nu gardiner af butterdej ud over kanterne.
Sammenføjningerne pensles med æggeblomme.
Laksestykkerne krydres med salt og peber, og placeres i bunden af fadet. Riv lidt citronskræl over fisken.
Her kan jeg så lige smide ind, at allerede på nuværende var mit køkken en krigszone……..hvordan gik et lige til???
Videre i teksten… Porre, spidskål og æble snittes fint, blandes og fordeles i fadet.
Riv lidt smør ( ja, smør!), parmesan og mozzarella - fordel det ovenpå.
Jeg kom lidt olie, citronpeber og frisk timian på.
Til slut lukkes “gardinerne” om hele herligheden og pensles med æggeblomme.
Bag i forvarmet ovn i ca 40 min. ved 200°
Ingen kommentarer:
Send en kommentar