søndag den 10. november 2013

På vrangen.

I en kælder sort som kul…..er der fileme ikke rart.
Røg ned i kælderen igår.
Langsomt har jeg, set i bakspejlet, set det komme, og i går ramte det mig med max hastighed.
Jeg måtte lukke for al kontakt, og bare krybe i min seng!
Det er længe siden, at jeg sidst har været så slemt ramt – måske endda ikke siden jeg ramtes første gang.
Dog med den forskel at denne gang, kan jeg sætte lidt flere ord på, og kan derfor også tage action på nogle ømme punkter nogenlunde med det samme.

Trigger 1:
Ingen arbejde, ingen samtaler, ingen uddannelse = du dur ikke til noget!
jeg ved det godt!! Men fortæl lige Fru Stress det.

 

Trigger 2:
Selvom de fleste nok ser en “tough girl”, med ben i næsen og styr på lortet, så er det langt fra sandheden.
Jeg er jo bare en lille pige, med hverken mere eller mindre bagage end alle andre, som er pisse bange for hvordan det skal gå hendes lille familie, i den her skod situation.
Men jeg finder dog stadig den fornødne overskud til at spørge ind til andre og deres problemer, selvom mit lort brænder på.
Og min logiske hjerne ved godt at jeg skal fokusere på alt det gode, og alle de skønne mennesker, men som i alt andet, maser det negative sig på.
Hvorfor har jeg nogen i min “circle of trust”, der ikke har meldt sig på banen?? Og bør jeg så bruge unødvendig tid på dem mere?

 

Trigger 3:
K” Jeg har sat mig et nyt mål! 67 kg!” Smiley
?? “ Arhh, nu skal du jo passe på!” Tillæg selv lidt nedladende tonefald.

Her ville det have været rigtig fedt med bare lidt opbakning, bare indimellem, istedet for konstant lige at skulle pilles ned og sygeliggøres i stedet.
Yes, det er min helt nøgne følelse i denne her sammenhæng.
Jeg har IKKE anoreksi! Jeg får det ALDRIG! Jeg er IKKE igang med at sygeliggøre mig selv, TVÆRTIMOD!
Det resulterer for min del blot i, at jeg ikke taler med dig om DETmere. ( du ved hvem du er)
Ingen sure miner derudover.

 

Triggger 4:

 

Og nu er jeg jo typen der, hvis nogen har et problem, jeg evt. kunne hjælpe med, så kommer jeg da med et råd og en vejledning.
Der skete det i går, at jeg gav en FB “ven”, et råd. Dernæst lidt senere i tråden, “var jeg så fræk” at forsøge at være sjov.
Reaktionen jeg fik ud af det, var uventet og for mig meget ubehagelig.

 

Trigger 5:

At være på hele tiden.
Jeg er på mere og mere, og på flere og flere medier.
Det skal stoppes! jeg får ikke lavet en hujende fis, for jeg skal liiige tjekke dit og dat.
OVERSPRIIIIIIIIIIIIIIIING!
Alting bliver konstant skubbet foran mig, og der er skisme ved at være en kæmpe bunke, som har slidt mig mentalt ned.

 

Den store beslutning!
Fra i aften, skal min Facebook “sove” et stykke tid, dvs. at der bliver IKKE postet noget af mig, og jeg tjekker den heller ikke.
Derimod vil jeg fortsat skrive på min blog – endda måske mere end jeg har gjort længe.
De der stadig vil følge med, må selv gøre en indsats.

Træningen vil forsat blive registreret på Endomondo.

Jeg kan kontaktes via min blog, den dertilhørende mail, via Lars og ellers min mobil, til de indviedeSmiley med åben mund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar