Hårdtskib

Jeg kan jo blive nødt til at konfrontere mig selv med det faktum, at vi er totalt fårkt lige nu!
Og jeg satser så på at det bliver den eneste gang jeg skriver så langt “nedefra”.

 

Som efterårsferien gik langsomt mod sin slutning, var der pludselig tandknækning og manglende accept af anmodning
om feriedagpenge, og bare generelt ingen klejner overhovedet. Sikke en fantastisk følelse at gå ned med et brag…hahahhahaha!
Vi har tit joket om, at hvis vi skal gå på røven, så skal det være ordentligt. EDV, vi er gode!

Måske går det helt op i hat og briller, og vi ryger på gaden – hvilket jeg fandme ikke håber, for jeg er pænt glad for at bo i Galehuset.
Og så tænker jeg på alle dem, der er meget værre stillede – med sygdom og død, og pludselig er det ikke helt så slemt alligevel.

Hvis det absolut skal være sådan, så flytter galskaben jo med os. Bare vi er sammen!

Anyhoo min holdning til situationen, er at vi klarer den!
Som jeg plejer at sige:” Det er en mening med alting!”, og jeg har anet den indtil nu, men den kan godt nok svær at få øje på.

Det viser sig også pludseligt, at der er mennesker derude, som reagerer nøjagtig som vi ville gøre, havde situationen været omvendt!
Og folk der deltager i bekymringerne og hjælper med idéer, tanker og forslag til forbedring.

Jeg er rørt, taknemmelig og ydmyg <3